Performance Coach Dixi Sailing Team

Jeg er begejstret for at kunne dele, at jeg i denne sæson arbejder med Dixi Sailing team frem mod ORC European Championship. Besætningen er blandet tysk og dansk med skipper Erik Stannow.

Der går mange forberedelser forud Europamesterskabet, og min opgave er at bidrage til “a happy crew makes a fast boat. Sportspssykologi handler i bund og grund om at fintune processer hos både den enkelte sportsudøver, teamet og deres samarbejde og organisationen omkring forberedelse og konkurrence. Det involverer fokus på individuelle og kollektive incitamenter, kommunikation og håndtering af pres, stress og udmattelse under præstation.

Dixi Sailing Team

Ny i job på en konfliktpræget arbejdsplads

Få sat tonen fra starten. Vis du er nysgerrig på det faglige og fokusér på kollegiale relationer som kan understøtte dette. “Hack” organisationskulturen og find ud af hvordan hvordan dine nye kollegaer oplever sig mest værdsat med deres viden og erfaringer.

Den 27. februar har jeg igen fornøjelsen af, at holde et webinar for Prosamedlemmer. Temaet er overangen fra studieliv til det første arbejde med fokus på de gode erfaringer og eksempler på de knap så gode erfaringer. I januar 2024 var jeg blevet interviewet til Prosas fagbladet hvor jeg præsenterede 5 gode råd til netop at brænde igennem og ikke brænde ud i første job. Interviewet fik mig til at tænke lidt mere over de mange karrieresamtaler, jeg har haft igennem min karriere som psykolog. Her har jeg talt med både lastbilchauførren, den samvittighedsfulde vejleder på grunbrugspladsen samt expats og ledere i Danmarks største internationale virksomheder. I dette blogindlæg vil jeg løfte sløret lidt for hvad jeg har observeret, når jeg har talt med medarbejdere eller ledere som har været i en konfliktfyldt periode.

Det centrale tema er ofte at håndtere konflikter. Det kan være indbyrdes mellem medarbejdere. Eller mere klassisk imellem leder og medarbejdere eller i mellem grupper af mennesker, fx teams eller afdelinger. Konflikter bliver uproduktive når de bevæger sig fra sag til personniveauet, altså når der opstår en situation, hvor den ene part i princippet blot siger “jeg syntes du er sådan og sådan (typisk dum) når du ikke synes det samme som mig“.

Når konflikter på arbejdspladsen eskalerer

Så er dialogen opgivet, og der er opstået en situation, hvor der kommunikeres med adfærd. Det betyder, at den ene tager beslutninger, uden at orientere sig om modpartens behov. Det kan intensiveres til egentlige undergravende handlinger, som at fraholde hinanden vigtig informtion. Det kan være destruktivt for samarbejdet, produktivitet og kvalitet. Hvis konflikter ikke håndteres, udvikler de sig ofte til til kriser, som kan forstyrre kontinuiteten. Både drift og udvikling, fordi der bindes negativ energi i samarbejdet. Det resulterer i psykologisk utryghed og en type stress som kan kaldes “konflikt stress”. Medarbejdere som oplever “konflikt stress” udvikler et dagligt beredskab til ikke bare at skulle håndtere sit arbejde, men også forsvare sin egen integritet og interesser i hvad der kan opfattes som et fjendtligt miljø.

Når den psykologiske tryghed er væk, er vi i alarmberedskab

Det fører til en stigende anspændthed pg psykologisk beredskab og resulterer over tid typisk til en sygemelding, hvor min erfaring er at 9 ud af 10 bliver nød til at skifte job, hvis ikke konfilkten håndteres fuldstændig på arbejdspladsen. En løsning kan være en vellykket mægling eller i værste fald at nogen må forflyttes eller opsiges. Årsagen til at den sygemeldte desværre ofte ender med et jobskifte er, at den sygemeldte med “konfliktstress” ikke for alvor kommer ud af sit stress-beredskab fysiologisk set, indtil de føler sig trygge ved ikke at skulle tilbage i samme “konfliktzone”.

Men ‘hack’ kulturen inden du peger fingeren udad

Modsat kan der også nogle gange være tale om at den ene part i en konflikt blot skal have “hacket kulturen” på arbejdspladsen. Her husker jeg en meget frustreret expat fra et engelsktalende land, som oplevede at hans kollegaer stejlede når han argumenterede bravt for sine løsninger, som han havde været vant til i USA og UK. Da han skiftede stil og istedet præsenterede “dilemmaer og udfordringer” han stod med og bad om erfaringer og ideer, oplevede han pludseligt at hans danske kollegaer var meget mere imødekommende. “Hacket” bestod i at afkode hvordan han kunne få sine nye kollegaer til at føle sig værdsatte for deres viden og erfaringer.

Hold dig på sidelinjen af etablerede konflikter

Hvis du starter i et job på en arbejdsplads, hvor der udspiller sig en konflikt, er mit råd at holde sig på sidelinjen og undgå at blive inddraget – trods hvervekampagner og sladder. Bliver man vidne til, eller udsat for deciderede krænkelse af integritet fx omkring race, køn eller diversitet bør man begynde at overveje en exit-strategi. Som udgangspunkt vil ledelsens adfærd fungere som en “rollemodel” og dermed legitimere den adfærd der henholdsvis tillades eller sanktioneres i virksomheden. Så hvis krænkelserne ikke håndteres tydeligt og retfærdigt, er der som oftest noget på spil i arbejdspladsens kultur.

Som ny medarbejder kan det være umuligt at kende de reelle årsager, og hvad der egentligt er i spil i forhold til konflikter. Men som ny medarbejder har du en unik position med at kunne se på virksomheden med friske øjne og vurdere, hvad der er henholdsvis retorik og hvad der er virkelighed i den fortælling der vedligeholdes af de ansatte eller ledelsen i en virksomhed. Typisk kan det være nogle meget polariserede fortællinger “De er kun ude på at udnytte os og tjene penge” eller “medarbejderne forstår ikke at en virksomhed har brug for at tjene penge“. Sådanne polariserede billeder er næsten altid alt for overdrevne.

Derfor kan man med fordel som ny medarbejder have fokus på netop ikke at reproducere de konfliktprægede fortællinger, men hurtigt skifte spor til at tale om “jeg er her fordi jeg gerne vil lære og bruge min viden – har du et godt råd til hvordan jeg bedst gør det?”. Det handler om at få sat tonen fra starten om at du er nysgerrig på det faglige – først og fremmest – og dernæst naturligvis danne kollegiale relationer som kan understøtte dette.

Ønsker du et kursus i konflikt-håndtering, der træner dig og dit team i metoderne til at afvæbne konflikter og bruge dem til læring og udvikling? Så kontakt mig gerne. Du kan også læse mere om indholdet i mine kursus her: https://artikulation.dk/konflikthaandtering/

Hvad har Søvn, Sundhed og Kommunikation til fælles?

I maj og juni har jeg holdt foredrag om alle tre emner. I slutningen af maj holdt jeg et foredrag for medarbejderne på Aleris om Søvn og Sundhed i forbindelse med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Min vigtigste pointe er, at i forhold til sundhedsbegrebet bør vi bekymre os mindre om søvn hvis vi i øvrigt trives fysisk, psykisk og socialt. Men hvis vi begynder at have gener fysisk, psykisk eller ikke trives socialt – og sover for lidt eller forstyrret – , så søvnen et oplagt sted at sætte ind. Det vil jeg naturligvis gerne hjælpe med på søvnklinikken hos Psykologhuset på Aleris.

I Juni holdt jeg workshop for Artikulation.dk om samarbejde og kommunikation. Temaet var kommunikation og personlighed i samarbejdet mellem direktion og sekratariat i store virksomheder med global drift. Relationen mellem en direktør og nærmeste assistenter fungerer bedst, når der er en høj grad af tillid og åbenhed. Den personlige assistent har ofte muligheden for at give den måske lidt svære feedback på lederstilen i et fortroligt rum, hvor direktøren er off-stage. Men det kræver at den psykologiske kontrakt er på plads mellem direktør og assistent i forhold til hvad der ønskes feedback og en god fornemmelse for timing fra den personlige assistent.

Søvn, kommunikation og Kapsejlads

Og endeligt holdt jeg holdte jeg et webinar og producererede en engelsk podcast for Sjælland Rundt om Søvn og Kommunikation. Du kan høre podcasten her og læse manuskriptet her. De væsentligste pointer er:

  1. Ved langdistance kapsejlads vil alle oplever effekten af forlænget vågenhed hvilket hæmmer bl.a. opmærksomhed, reaktion, følelsesmæssig kontrol. Det er ikke udsædvanligt at et mandskab er vågen i mere end 36 -72 timer.
  2. Skippers rolle bliver også en ledelse af mandskabets fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Her spiller søvn en afgørende rolle og en søvnlog kan hjælpe med at holde overblik over at der bliver sovet tiltrækkeligt
  3. Skipper bliver også en rollemodel for hvilken adfærd og kommunikationsstil der forventes ombord for at støtte at der udvikles selvtillid og motivation med løsningen af de opgaver og udfordringer der opstår, når bølgerne går højt og vinden vender den forkerte vej.

Forandrer ved at kommunikere

Det kan jo alt sammen lyde som en blandet landhandel, men egentligt er det meget enkelt.

Søvn, Sundhed og Kommunikation er kernen i mit arbejde ved Søvnklinikken hos Aleris Psykologhus. Den fysiske, psykiske og sociale velvære øges ved at sove enten bedre eller mere. Det øge den mentale robusthed og ressourcerne til at håndtere dagligdagens udfordringer og få det bedste ud af sine evner og præstere, både på job og i fritiden.

Som psykolog lever jeg af at forandre ved at kommunikere.

Det kommer jeg til at sætte endnu fokus på ved at coache, holde workshops, foredrag og undervise i kommunikation og brænde igennem med budskaber der gør indtryk og forandrer. Jeg er glad for at have fået staffetten tildelt af Annette Bjerre Ryhede som ejer Artikulation.dk og fremadrettet stå for den udadrettede undervisningsvirksomhed og føre hendes store arbejde videre.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du tænker jeg kan hjælpe dig, dine medarbejdere eller virksomhed.
Robert Benjamin Bjerre Andersen

Endelig kan jeg afsløre det!

Jeg har været ansat hos #aleris #privathospital i snart et år, og endelig kan jeg afsløre vi har været i gang med at udvikle en søvnklinik i psykologhuset.

Jeg kommer snart til at dele meget mere om vores tilbud og erfaringer. Men flere har spurgt om jeg stadig tilbyder samtaler. Det gør jeg, men nu i Aleris regi.

Der kan bookes samtaler med mig her:

https://online.aleris.dk/psykolog/

 

Nationale guidelines for udredning af søvnapnø

Mandag den 9. januar var jeg til Danish Sleep Research Day, arrangeret af Dansk Selskab for Søvnmedicin. Først og fremmest var det dejligt alle de unge forskere og deres forskningsområder.

Men særligt var jeg begejstret for at se, at Dansk Søvnmedicinsk Selskab går i front for at få skabt nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af søvnapnø. Søvnapnø er en tilstand hvor en persons luftveje blokeres under søvnen. Det fører til arousals for at genoptage vejrtrækningen men konsekvensen er at søvnstadierne forstyrres.

Antallet af søvnapnøpatienter både kvinder men særligt mænd, er steget markant siden 2010. Det ser jeg også i min kliniske hverdag hvor jeg ugentligt henviser patienter til udredning for søvnapnø. Søvnapnø fører i første omgang til fragmenteret søvn og ringe søvnkvalitet som med tiden medfører overdreven træthed i dagtimerne, forhøjet blodtryk og forstyrrelse af metabolismen.

Panum Instituttet 9. januar Danish Sleep Reseach Day

Årsagerne til søvnapnø er mange, men overvægt er en hyppig årsag, enten som direkte eller bidragende årsag hvis en person fx har forsnævrede luftveje. Og netop overvægt er også en stigende problematik i befolkningen.

Hvorfor beskæftiger psykologen sig så med søvnapnø tænker man, er det ikke lægens bord. Jo det er i princippet, men som psykolog har vi ofte god tid til at komme omkring det kliniske billede da vi har flere lange samtaler med patienten. Ofte henvender patienten sig med stress, angst eller depression men ikke sjældent er det en søvnapnø problematik som ligger bag, og den kræver en lægefaglig behandling. Det vil derfor også være en stor hjælp for psykologer med præcise retningslinjer for mistanke om almindelig eller kompleks søvnapnø for lettere at kunne henvise patienter til ØNH og privat praktiserende læge.