{"id":116,"date":"2025-09-25T10:26:53","date_gmt":"2025-09-25T10:26:53","guid":{"rendered":"https:\/\/rbandersen.dk\/?p=116"},"modified":"2025-09-26T06:29:32","modified_gmt":"2025-09-26T06:29:32","slug":"hvor-sikkert-er-sikkert-nok","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/rbandersen.dk\/?p=116","title":{"rendered":"Hvor sikkert er sikkert nok?"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>\u201cSverige v\u00e6lger worst-case. Danmark v\u00e6lger bredde. Hvem hj\u00e6lper borgeren bedst?<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Det nuv\u00e6rende trusselsbillede er pr\u00e6get af hybride p\u00e5virkninger, cyber-angreb og klimah\u00e6ndelser. Sverige har valgt at planl\u00e6gge ud fra et worst-case-scenarie og kommunikerer \u00e9n enkel borgeropgave: V\u00e6r selvhjulpen i to uger. Danmark kommunikerer bredt over 14 scenarier. Det kan g\u00f8re det sv\u00e6rt for virksomheder og borgere akt\u00f8rer at m\u00e5lrette opm\u00e6rksomhed og indsats i forhold til det nationale beredskab.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hvor sikkert er sikkert nok?<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det sp\u00f8rgsm\u00e5l stiller mange journalister til politikere og myndigheder netop nu.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er ogs\u00e5 grundl\u00e6ggende i risikoh\u00e5ndtering. Kunsten er at finde en balance mellem forebyggende beredskab, akut beredskab og de omkostninger, der er forbundet med kontinuerligt at holde beredskabet up to date i en verden, som \u00e6ndrer sig med stadig stigende hastighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men det er ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som prikker til den grundl\u00e6ggende mentalitet i sikkerhedskulturen i et samfund, p\u00e5 en arbejdsplads og i det enkelte hjem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvor sikkert er sikkert nok, n\u00e5r myndighedernes anbefalinger skal udm\u00f8ntes i praksis, og omkostningen afholdes enten af virksomhedens \u00f8konomi eller den enkelte husstands privat\u00f8konomi.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sp\u00f8rgsm\u00e5let kan kun besvares ved at hoppe ned i kaninhullet og turde gennemt\u00e6nke en r\u00e6kke \u201d<em>hvad nu hvis<\/em>\u201d-scenarier p\u00e5 det niveau, og s\u00e5 v\u00e6lge worse-case og planl\u00e6gge derfra.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det hj\u00e6lper med at sk\u00e6rpe opm\u00e6rksomheden p\u00e5 sikkerhedskulturen og og konkretisere hvad man kan g\u00f8re for at f\u00f8le sig tryg og sikker.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Risikomanagement er ikke et nyt begreb \u2013 men det er nyt at t\u00e6nke i krigsscenarier<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For mange projektledere og beredskabsledere vil denne m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5 ikke v\u00e6re ny. Det er en naturlig \u201ddue diligence\u201d eller p\u00e5 dansk rettidig omhu, n\u00e5r man beder om finansiering til et nyt projekt. Man skal have skabt opbakning til at ideen er god og n\u00f8dvendig, retf\u00e6rdigg\u00f8r investering og f\u00e5r opbakning fra de vigtigste deltagere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Opbakningen kr\u00e6ver, at alle har en klar forst\u00e5else af projektets m\u00e5ls\u00e6tning og \u201d<em>what\u2019s in it for me<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 trods af vi har v\u00e6ret i en situation l\u00e6nge med hybride angreb p\u00e5 infrastruktur, vurderer jeg at det fortsat er meget nyt for danskerne at t\u00e6nke tanken til ende hvor kritiske infrastrukturer er sat ud af kraft. Enten som f\u00f8lge af cyberangreb, blackouts (totalt str\u00f8mafbryd), manglende vandforsyning, blokerede trafik\u00e5rer (tog, fly, motorveje) og begr\u00e6nset adgang til hospitaler.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kort sagt at turde t\u00e6nke, at myndigheder og beredskab i en kortere eller l\u00e6ngere periode vil v\u00e6re optaget med akutte opgaver i et omfang, s\u00e5 velf\u00e6rdsstaten er sat p\u00e5 pause.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er et brud med den grundl\u00e6ggende antagelse om, at staten kan passe p\u00e5 os alle og s\u00e6rligt de svageste.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er ikke en s\u00e6rlig rar tanke, og mange vil naturligt reagere med modstand og banalisering som naturlige psykologiske forsvarsmekanismer og adf\u00e6rdsm\u00e6ssigt undg\u00e5 at f\u00e5 planlagt de relevante m\u00f8der og workshops, der skal til for at f\u00e5 taget hul p\u00e5 snakken om, hvor sikkert er sikkert nok.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Myndigheder har derfor lige nu et dilemma i at balancere kommunikationen og p\u00e5 den ene side skabe tryghed og signalere robusthed omkring, at de kritiske infrastrukturer kan st\u00e5 imod de h\u00e6ndelser, som skitseres i det nationale trusselsbillede, og p\u00e5 den anden side kommunikere, at der ikke findes garantier mod alle scenarier, og borgere skal kunne klare sig uden hj\u00e6lp fra myndigheder i tre dage, og virksomheder skal klare sig selv.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Det danske nationale trusselsbillede<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det <a href=\"https:\/\/samsik.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/NATIONALT-RISIKOBILLEDE-2025.pdf\">nationale risiko billede<\/a> tegnes af bidrag fra en lang r\u00e6kke myndigheder. De vigtigste er Styrelsen for Samfundssikkerhed, Beredskabsstyrelsen, Center for Cybersikkerhed, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Trafikstyrelsen, Center for Biosikring og Bioberedskab, Styrelsen for Forsyningssikkerhed og mange andre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hver is\u00e6r udgiver en \u00e5rlig rapport med risikobilledet inden for hvert ressortomr\u00e5de, hvor hovedpointerne samles i Beredskabsstyrelsens Nationale Risikoprofil.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 2025 udgaven af Nationalt Risikobillede skitseres 14 forskellige scenarier og en r\u00e6kke \u201d<em>hvad nu hvis<\/em>\u201d-scenarier, som kan tjene til inspiration i virksomheders katastrofeplaner og i de enkelte husstande.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samlet set giver rapporterne et dystert indblik i b\u00e5de statslige akt\u00f8rers kapacitet og negative hensigter rettet mod Danmark og nogle f\u00e5 konkrete eksempler p\u00e5 terror, sabotage og hybride angreb p\u00e5 kritisk infrastruktur i Danmark eller allierede i kort afstand til Danmark. Hovedv\u00e6gten af scenarier er dog prim\u00e6rt katastrofer og ulykker der ikke er direkte relateret til milit\u00e6re trusler og i stedet s\u00e6tter spot p\u00e5 milj\u00f8forhold og voldsomt vejr som f\u00f8lge af den globale opvarmning. Det er s\u00e5dan set p\u00e5 linje med hensigterne fra EU\u2019s CER direktiv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I rapporterne fremg\u00e5r der ikke scenarier, hvor Danmark angribes direkte milit\u00e6rt men der kan v\u00e6re scenarier hvor Danmark er v\u00e6rtsland for NATO som transportkorridor mod nord og \u00f8st. Trusselsbillede er prim\u00e6rt rettet mod scenarier, hvor der skabes usikkerhed og frygt ved, at kritiske infrastrukturers s\u00e5rbarhed udstilles, som fx h\u00e6ndelsen med droner over K\u00f8benhavns Lufthavn den 23. september 2025 og over S\u00f8nderborg, Esbjerg, Skydstrup og Aalborg den 25. september 2025.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Sverige forbereder befolkningen p\u00e5 krig<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Anderledes forholder det sig i Sverige. I maj 2018 udkom f\u00f8rste udgave af pjecen \u201d<em><a href=\"https:\/\/ctif.org\/sites\/default\/files\/news_files\/2018-06\/om-krisen-eller-kriget-kommer---engelska.pdf\" data-type=\"link\" data-id=\"https:\/\/ctif.org\/sites\/default\/files\/news_files\/2018-06\/om-krisen-eller-kriget-kommer---engelska.pdf\">Om krisen eller kriget kommer<\/a><\/em>\u201d omdelt til alle husstand. Her blev befolkningen gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 at b\u00e5de terror eller krigshandlinger kunne destabilisere samfundet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der var praktiske r\u00e5d om at forsyne sig med vand og mad til at kunne klare sig selv, v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 misinformation og at blive opm\u00e6rksom p\u00e5 at kunne blive indkaldt til at deltage i beredskabet. I 2021 udkom \u201d<em><a href=\"https:\/\/www.forsvarsmakten.se\/siteassets\/2-om-forsvarsmakten\/dokument\/handlingskraft.pdf\">Handlingskraft \u2013 Handlingsplan f\u00f6r att Fr\u00e4mja och utveckla en sammenh\u00e4ngande planering f\u00f6r totalf\u00f6rsvaret 2021-2025<\/a><\/em>\u201d. I denne rapport var udgangspunktet ogs\u00e5 at Sverige kunne blive udsat for et angreb, og at det blev lagt til grund for at planl\u00e6gge det nationale beredskab centralt, regionalt og lokalt. Det er alts\u00e5 3 \u00e5r f\u00f8r Sveriges medlemskab af NATO og et \u00e5r forud Ruslands invasion af Ukraine. P\u00e5 det tidspunkt blev det ogs\u00e5 besluttet at F\u00f6rsvarsmakten og Myndigheten f\u00f6r samh\u00e4llsskydd och beredskap (MSB) i f\u00e6llesskab har ansvaret for totalforsvaret.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I september 2025 har F\u00f6rsvarsmakten og MSB udgivet dokumentet \u201d<em><a href=\"https:\/\/www.msb.se\/sv\/aktuellt\/nyheter\/2025\/september\/nya-utgangspunkter-for-totalforsvaret\/\">Utg\u00e5ngspunkter f\u00f6r totalforsvaret 2025-2030<\/a><\/em>\u201d. Det er et dokument med en klar ansvarsopdeling for ledelsen af totalforsvaret og en pr\u00e6cisering af det trusselsbillede, som myndigheder og samfund med virksomheder og civilbefolkning skal fokusere p\u00e5 i deres beredskabsplaner.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Utg\u00e5ngspunkter f\u00f6r Totalf\u00f6rsvaret 2025-2030 - Sveriges Civilf\u00f6rsvarsf\u00f6rbund\" width=\"525\" height=\"295\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/ZMAeald3Q7Y?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er en centralisering af kommunikationen for at pr\u00e6cisere og afgr\u00e6nse konkrete trusselscenarier og hj\u00e6lpe de n\u00e6ste led med at prioritere indsats regionalt, kommunalt og lokalt. B\u00e5de for myndigheder, virksomheder og borgere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kort fortalt siger rapporten, at kritiske infrastrukturer skal kunne klare sig selv i forhold til essentiel forsyning og kommunikation i mindst to uger, i tilf\u00e6lde af at Sverige angribes milit\u00e6rt, og myndigheder m\u00e5 prioritere en akut indsats med at iv\u00e6rks\u00e6tte forsvar og stabilisere situationen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udgangspunktet for beredskabet er et worst-case-scenarie med et milit\u00e6rt angreb mod Sveriges gr\u00e6nser, trods at det aktuelle trusselsbillede prim\u00e6rt er centreret p\u00e5 hybride angreb.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Rapporten skitserer syv scenarier, som myndigheder og civilsamfund skal forberede sig p\u00e5 at kunne modst\u00e5: Hybride trusler, Host Nation Support, begr\u00e6nset angreb mod den nordlige del af Sverige, angreb mod Gotland, angreb med langdistancev\u00e5ben i t\u00e6tbefolkede omr\u00e5der, forst\u00e6rkning af NATO\u2019s nordlige flanke i Finland og forst\u00e6rkning af NATO i Baltikum.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Fordele ved Sveriges kommunikationsstrategi<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er et v\u00e6sentligt andet kommunikationsbillede, som tegnes i dokumentet med pr\u00e6cise angivelser af vigtige transportkorridorer, der skal sikres for at forsyningslinjer kan forts\u00e6tte gennem Danmark, Norge og Sverige til Finland og Baltikum.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det giver et konkret billede at forholde sig til, s\u00e5dan at akt\u00f8rer og befolkningen forst\u00e5r hvad et \u00f8get og ustabilt trusselsbillede helt konkret betyder i praksis. Det betyder at forberede sig p\u00e5 worst-case scenariet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fordelen er, at det bliver meget konkret, hvilke scenarier befolkningen skal planl\u00e6gge ud fra \u2013 de vedtages og kommunikeres efter top-down-princippet, mens l\u00f8sninger og detailplaner l\u00e6gges ud lokalt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det f\u00f8lger et princip inden for beredskabsledelse om s\u00e5 vidt muligt at decentralisere kriseh\u00e5ndteringen, i det omfang der er tid og ressourcer til at h\u00e5ndtere h\u00e6ndelser lokalt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den centrale h\u00e5ndtering forbliver koordinerende, indtil der er behov for p\u00e5 kort tid at indd\u00e6mme en h\u00e6ndelse, s\u00e5 den ikke spreder sig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samtidig forbereder rapporten ogs\u00e5 svenskerne p\u00e5 nye forpligtelser i NATO-regi ved at skulle deltage i operationer uden for Sverige og pointerer betydningen af internationale konventioner for krigsf\u00f8relse. Rapporten n\u00e6vner ogs\u00e5, at samfundet skal v\u00e6re gearet til bl.a. at sikre b\u00f8rns udvikling og trivsel ved, at der er mulighed for onlineundervisning.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 blot 40 sider er rapporten klar og pr\u00e6cis, og man f\u00e5r et klart indtryk af, at hvor ubelejligt og trist det end er, skal myndigheder og det civile samfund have forberedt sig p\u00e5 et worst-case-scenarie.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Rapportens pointe er, at et gennemt\u00e6nkt beredskab i alle led vil virke demotiverende p\u00e5 en modstander, da sandsynligheden for succes er mindre, n\u00e5r myndigheder kan koncentrere fuld tyngde p\u00e5 forsvar og omdirigere de n\u00f8dvendige ressourcer og vide, at det civile samfund forst\u00e5r hvorfor og samtidig er i stand til at klare sig selv i mindst to uger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forskelle og ligheder mellem Danmarks og Sveriges tilgang til beredskab<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Danmark og Sverige ligner p\u00e5 mange m\u00e5der hinanden som en del af den nordiske samfundsmodel med en st\u00e6rk velf\u00e6rdsstat. Men der er v\u00e6sentlige forskelle. Danmark har ministerstyre, hvor politikere er direkte ansvarlige for ministerier og styrelser og kan gribe direkte ind i ledelse og enkeltsager. I Sverige rammes\u00e6tter politikere alene m\u00e5l og ressourcer for myndighederne, som derefter p\u00e5 egen h\u00e5nd udm\u00f8nter lovgivningen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Sverige er totalforsvaret centraliseret i to myndigheder: F\u00f6rsvarsmakten og Myndigheten f\u00f6r samh\u00e4llsskydd och beredskap. Det danske totalberedskab er bredt ud p\u00e5 flere myndigheder \u2013 Forsvaret, politiet og Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab \u2013 samt en r\u00e6kke myndigheder, som hurtigt kan tr\u00e6de sammen i den Nationale Operative Stab. Det kan fx v\u00e6re Trafikstyrelsen, som blandt andet har ansvar for civile maritime havne og lufthavne og ansvar for Naviair, mens Styrelsen for Samfundssikkerhed har ansvar for cyberberedskabet og det civile beredskab.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er ogs\u00e5 den forskel, at Sverige er et nyt medlem af NATO og forud har skullet forsvare deres egne gr\u00e6nser koblet med en forsvarsindustri, som g\u00f8r Sverige selvforsynende med b\u00e5de jagerfly, kampvogne, korvetter og ub\u00e5de. Med en st\u00e6rk forsvarsindustri og eget ansvar for nationalt forsvar har svenskerne derfor naturligt nok haft et kontinuerligt fokus p\u00e5 eget forsvar \u2013 b\u00e5de direkte, men ogs\u00e5 indirekte ved en bred forsvarsindustri, som har skabt opm\u00e6rksomhed omkring ideen om at kunne forsvare sig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er v\u00e6sentligt forskelligt i forhold til Danmark, som i lang tid havde gearet Forsvaret som ekspeditionsstyrke og f\u00f8rst i de senere \u00e5r igen har f\u00e5et fokus p\u00e5 territorialt forsvar. \u00c5rsagerne til dette kan v\u00e6re mange, men nok hovedsageligt en tro p\u00e5, at medlemskab af NATO var tilstr\u00e6kkeligt til at afskr\u00e6kke et angreb, og at samhandel ville motivere til at knytte st\u00e6rke bilaterale b\u00e5nd. Samtidig er forsvarsindustrien begr\u00e6nset til teknologiske kapaciteter, mens produktion af ammunition og materiel er blevet outsourcet til andre lande.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I forhold til EU\u2019s m\u00e5l om at skabe robuste infrastrukturer via CER-direktivet har Danmark ogs\u00e5 f\u00f8rst implementeret lovgivningen i juli 2025, trods m\u00e5let var ultimo 2024. CER-direktivet i Danmark har et m\u00e5l om, at den kritiske infrastruktur og den n\u00f8dvendige forsyningssikkerhed er robust senest marts 2027. M\u00e5let her er ogs\u00e5 at kritiske infrastrukturer og service leverand\u00f8rer skal kunne opretholde selvst\u00e6ndig drift i en periode.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Beredskabsstyrelsen har udviklet et risikobillede med 14 scenarier. Ud af dem er to relateret til cyberangreb og terrorangreb. Der er ikke scenarier med risiko for et milit\u00e6rt angreb. I stedet er fokus p\u00e5 en r\u00e6kke milj\u00f8katastrofer, som kan have betydning for den kritiske infrastruktur og forsyningssikkerhed i Danmark.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Sveriges model er klar i spyttet, men Danmarks fremmer samarbejdet<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den v\u00e6sentligste forskel p\u00e5 Danmark og Sverige er, at de svenske myndigheder har taget udgangspunkt i et worst-case-scenarie med et milit\u00e6rt angreb mod Sverige som grundlag for b\u00e5de myndighedernes og civilbefolkningens planl\u00e6gning af beredskab. Den antagelse er kommunikeret til befolkningen igennem 7 \u00e5r og v\u00e6ret grundlag for den strategiske udvikling af totalforsvar og civilt forsvar.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Danmark har beredskabsplanl\u00e6gningen prim\u00e6rt lagt v\u00e6gt p\u00e5 hybride angreb og milj\u00f8katastrofer som grundlag for planl\u00e6gning af det decentrale beredskab. Der er lagt v\u00e6gt p\u00e5 det tv\u00e6rsektoriale samarbejde som er n\u00f8dvendigt for koordinering af indsats i en krisesituation.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men v\u00e6gten p\u00e5 milj\u00f8katastrofer har betydning for tonen, alvoren og hvor presserende myndighedernes budskab skal opfattes.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Svenskernes budskab er meget konkret, mens det danske er bredt ud p\u00e5 14 forskellige scenarier, hvor decentrale akt\u00f8rer selv skal vurdere, hvilke der er vigtigst for dem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Begge modeller kan have fordele, men kommunikationsm\u00e6ssigt giver den svenske model et klart signal om:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>hvad man skal forholde sig til,<\/li>\n\n\n\n<li>hvorfor man skal forholde sig til det, og<\/li>\n\n\n\n<li>hvad man konkret skal g\u00f8re \u2013 og<\/li>\n\n\n\n<li>i hvor lang tid.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Danmark b\u00f8r \u2013 ligesom Sverige \u2013 turde tage udgangspunkt i et worst-case-scenarie. Det giver borgerne et enkelt budskab: I kan regne med staten, men I skal ogs\u00e5 kunne klare jer selv i mindst to uger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som virksomhed skal man ogs\u00e5 turde stille sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvor sikkert er sikkert nok og l\u00e6gge \u00e9t worst case scenarie til grund. Det giver medarbejdere et klart fokus for deres opm\u00e6rksomhed p\u00e5 trusler og hvad de konkret skal g\u00f8re i dagligdagen &#8211; ogs\u00e5 f\u00f8r ulykken eller krisen rammer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u201cSverige v\u00e6lger worst-case. Danmark v\u00e6lger bredde. Hvem hj\u00e6lper borgeren bedst? Det nuv\u00e6rende trusselsbillede er pr\u00e6get af hybride p\u00e5virkninger, cyber-angreb og klimah\u00e6ndelser. Sverige har valgt at planl\u00e6gge ud fra et worst-case-scenarie og kommunikerer \u00e9n enkel borgeropgave: V\u00e6r selvhjulpen i to uger. Danmark kommunikerer bredt over 14 scenarier. Det kan g\u00f8re det sv\u00e6rt for virksomheder og borgere &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"https:\/\/rbandersen.dk\/?p=116\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Hvor sikkert er sikkert nok?&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":98,"comment_status":"closed","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-116","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/116","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=116"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/116\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":122,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/116\/revisions\/122"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/98"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=116"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=116"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=116"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}