Usikkerheden i verdenen er kommet t\u00e6ttere p\u00e5 i Danmark og Gr\u00f8nland efter krisen med USA. Hvis man er ivrig nyhedsl\u00e6ser, overtager den ene overskrift hinanden og n\u00e6rmest konkurrerer om at male det mest apokalyptiske billede med worst case scenarier i konflikten omkring Gr\u00f8nland. Svar p\u00e5 tiltale og kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l puster blot til ilden og sk\u00e6rper positionerne.<\/p>\n\n\n\n
Retorisk begynder vi at v\u00e6re langt oppe af konfliktstigen n\u00e5r nuv\u00e6rende og tidligere toppolitikere begynder at bruge beskrivelse som gal og sindssygt og journalister begynder at sp\u00f8rge ind til hypotetiske scenarier hvor 70 \u00e5r gamle \u201dskyd f\u00f8rst\u201d doktriner skal pudses af.<\/p>\n\n\n\n
Alt i alt er det klassiske krisereaktioner n\u00e5r man st\u00e5r i en situation som man umiddelbart ikke har redskaberne til at h\u00e5ndtere, fordi de normale v\u00e6rkt\u00f8jer inden for det diplomatiske spor er afkoblede og den politiske kommunikation foreg\u00e5r i SoMe og Meme sprog.<\/p>\n\n\n\n
Det er chokerende og frustrerende og producerer naturligvis et behov og \u00f8nske om at bremse og stoppe belastningen og vende tilbage til det man kender. Den reaktion kaldes ogs\u00e5 ben\u00e6gtelse<\/strong> \u201dDet som jeg og h\u00f8rer sker er faktisk ikke helt virkeligt<\/em>\u201d, og hvis jeg blot fors\u00f8ger at tale om det, s\u00e5 g\u00e5r det nok v\u00e6k, hvilket i kriseterminologi kaldes \u201dforhandling med virkeligheden<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n For befolkningen i Danmark og Gr\u00f8nland medf\u00f8rer det naturligvis en grundl\u00e6ggende usikkerhed omkring fremtiden, n\u00e5r der er konflikt med hybridkrigsf\u00f8relse fra Kina, Rusland, Iran og Nordkorea og en SoMe afskr\u00e6kkelseskampagne omkring et forhandlingsudspil om at k\u00f8be Gr\u00f8nland som stort set alle i verden er enige om er upassende.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r kriserne begynder at overlappe, er der en vis risiko for udtr\u00e6tning og opgivenhed n\u00e5r der ikke kommer en periode med mulighed for p\u00e5 ny at orientere sig i stabil verden. F\u00e6nomenet kaldes \u201dtill\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed<\/em>\u201d. Tilstanden opst\u00e5r n\u00e5r man har befundet sig i en belastende situation i en l\u00e6ngere periode og oplevet at fors\u00f8g p\u00e5 at h\u00e5ndtere og fjerne belastningen er nyttesl\u00f8se. Resultatet er man l\u00e6rer at acceptere den nye belastede situation og derfor stopper med at fors\u00f8ge at \u00e6ndre den, ogs\u00e5 selvom mulighederne opst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Tilstanden kan taktisk produceres ved at oversv\u00f8mme kommunikationskanalerne med st\u00f8j som provokerer og skaber utryghed. Det kan ses som \u201dkognitiv krigsf\u00f8relse\u201d og en strategi til at p\u00e5virke tanker, f\u00f8lelser og handlinger hos modstandere ved at skabe frustration, kaos og forvirring hos befolkningen som myndigheder og journalister m\u00e5 binde ressourcer i at h\u00e5ndtere. Det har vi set i forbindelse med Covid-19, med dronesagen og vi ser det igen i forbindelse med konflikten omkring Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n Derfor er der ogs\u00e5 behov for at alle politikere, journalister og eksperter er s\u00e6rligt opm\u00e6rksomme p\u00e5 deres egen grad af oplevet afmagt og s\u00f8rger for at tale om den med andre professionelle s\u00e5dan den individuelle oplevelse af afmagt realitetstjekkes. Der er behov for at holde hovedet koldt, ellers er der en reel risiko for at krisereaktionerne kommer til at dominere tanker og f\u00f8lelser og perception af muligheder, og at det vil smitte af p\u00e5 hvordan krisen kommunikeres og h\u00e5ndteres.<\/p>\n\n\n\n Afskr\u00e6kkelse som forhandlingstaktik er ikke et nyt f\u00e6nomen. Det er en forhandlingsteknik som s\u00e6rligt kan knyttes til Thomas Schillings \u201dThe Strategy of Conflict<\/em>\u201d hvor han teoretiserer over hvilke strategier man kan anvende i forhandling mellem stater, n\u00e5r der ikke er et verdenspoliti til at sikre aftaler overholdes. Det er efter min l\u00e6sning, ogs\u00e5 i den henseende man skal l\u00e6se de mere bombastiske udtalelser som \u201dmilit\u00e6r intervention kan ikke udelukkes<\/em>\u201d og \u201dder er ikke brug for FN<\/em>\u201d. Det er en strategi om at holde alle kort p\u00e5 h\u00e5nden i forhold til egen autonomi som stat.<\/p>\n\n\n\n Det handler om at undg\u00e5 at give en modstander indtryk af, at der er ting man ikke vil g\u00f8re, men kun kommunikere det man \u201dm\u00e5ske\u201d kunne finde p\u00e5 i et worst case scenarie \u2013 som afskr\u00e6kkelse hvis der ikke kan opn\u00e5s en enighed.<\/p>\n\n\n\n Afskr\u00e6kkelsens trov\u00e6rdighed kan forst\u00e6rkes af at melde bombastisk ud til sit politiske bagland og p\u00e5 den m\u00e5de s\u00e6tte sin anseelse p\u00e5 spil. Jo mere man binder sig til en position og g\u00f8r det tydeligt at ens egen politiske overlevelse er sat p\u00e5 spil, jo sv\u00e6rere bliver man at forhandle med da man ikke vil v\u00e6re interesseret i offentligt at blive kl\u00e6dt af som en der har sl\u00e5et for stort br\u00f8d op.<\/p>\n\n\n\n Her hj\u00e6lper det p\u00e5 ingen m\u00e5de at kravle op ad krisestigen retorisk. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 skaber det blot en st\u00f8rre afgrund mellem parterne. Men det vil v\u00e6re hj\u00e6lpsomt at kommunikere egne styrkepositioner tydeligt. Det s\u00e5 vi med \u201dJoint Statement<\/em>\u201d udtalelse fra en r\u00e6kke EU-lande. Skal man blive i Thomas Schillings strategiske univers for forhandling, bliver den afskr\u00e6kkede part naturligvis ogs\u00e5 n\u00f8d til at skitsere en r\u00e6kke konsekvenser som afskr\u00e6kkeren ikke vil v\u00e6re interesseret i, gerne adresseret direkte til baglandet for at undergrave styrken af forpligtigelsen.<\/p>\n\n\n\n Schilling vurderer, at bombastiske udmeldinger faktisk sj\u00e6ldent er effektive fordi de er for omkostningsfulde at s\u00e6tte i v\u00e6rks- eller konsekvenserne, kan v\u00e6re for uhensigtsm\u00e6ssige. Schilling taler her om tariffer som et godt eksempel for at skrue op og ned for konsekvenser hvis der ikke kan tr\u00e6ffes aftaler. Eller at investeringer og udbetalinger kun udbetales gradvis eller tr\u00e6kkes gradvis for at skabe incitament til at aftaler overholdes.<\/p>\n\n\n\n Men Schilling siger ogs\u00e5, at forhandlingsstrategien ogs\u00e5 kun virker mellem parter som antages at t\u00e6nke rationelt og selvbeskyttende. Derfor kan man have en hvis interessere i at fremst\u00e5 mere sk\u00f8r end man er, da det vil styrke effekten af den afskr\u00e6kkelse man kommunikere og man ikke kan flyttes fra sit standpunkt via fornuft. <\/p>\n\n\n\n N\u00e5r nyhedsstr\u00f8mmen opdateres d\u00f8gnet rundt med \u201dbreaking\u201d af seneste bombastiske udtalelser, er det naturligt at reagere med forargelse og frustration. Men – medmindre man har direkte kommunikationskanaler til magthavere eller en professionel funktion, s\u00e5 er der i virkeligheden ikke s\u00e5 meget man kan g\u00f8re. I den henseende kan det v\u00e6re sundt nok at acceptere en vis afmagt over de forhold i verdenen man ikke selv kan \u00e6ndre (men dog kan p\u00e5virkes p\u00e5 den politiske arena).<\/p>\n\n\n\n Jeg minder mig selv om at bruge den gamle konsulent-klassiker fra Steven Cowey og hans cirkler for Interesse<\/em>, Indflydelse<\/em> og Kontrol.<\/em> Vi har alle samme interessere i en stabil og fredelig verden men bruger vi alene vores daglige opm\u00e6rksom p\u00e5 alt det som vi kan have en interesse i var anderledes men ikke har hverken indflydelse eller kontrol over, bliver vi frustrerede og nok i sidste ende deprimerede.<\/p>\n\n\n\n De fleste mennesker har brug for at m\u00e6rke at vi har handlekraft og kan p\u00e5virke vores omverden. Det kan vi ved at s\u00f8ge indflydelse og g\u00f8re vores stemme g\u00e6ldende. Det kan v\u00e6re at skrive et l\u00e6serbrev eller st\u00f8tte interesseorganisationer, deltage i indsamlinger eller deltage som aktivt medlem i en forening. Det er helt sikkert ogs\u00e5 baggrunden for at hjemmev\u00e6rnet i de seneste \u00e5r har set stigende medlemstal \u2013 det giver en oplevelse af indflydelse i en usikker verden at v\u00e6re en del af et f\u00e6llesskab som har en mission om sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n I det daglige kan vi p\u00e5virke hvor meget vi konsumerer af nyhedsstr\u00f8mmen. Vi kan tr\u00e6ne os selv i at v\u00e6re kritiske nyhedsforbrugere, forst\u00e5 logikkerne i det politiske spil og skelne st\u00f8j fra signaler n\u00e5r journalister og politikere glemmer det, og g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 det i vores egne netv\u00e6rk. Vi kan tale med hinanden om vores reaktioner, og realitetsteste vores tanker. Vi kan dele vores v\u00e6rdier og tro p\u00e5 fremtiden s\u00e5 det kan blive et vikarierende h\u00e5b for dem som oplever afmagt. <\/p>\n\n\n\n Der er i det hele taget uendeligt meget vi kan g\u00f8re hverdag for og med hinanden for at bevare h\u00e5bet til en bedre fremtid.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 selvom vi lever i krisernes tid.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Usikkerheden i verdenen er kommet t\u00e6ttere p\u00e5 i Danmark og Gr\u00f8nland efter krisen med USA. Hvis man er ivrig nyhedsl\u00e6ser, overtager den ene overskrift hinanden og n\u00e6rmest konkurrerer om at male det mest apokalyptiske billede med worst case scenarier i konflikten omkring Gr\u00f8nland. Svar p\u00e5 tiltale og kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l puster blot til ilden og sk\u00e6rper … <\/p>\nSymptomer p\u00e5 krisetr\u00e6thed<\/h2>\n\n\n\n
Behov for at holde hovedet koldt<\/h2>\n\n\n\n
Hvad er rationalet bag afskr\u00e6kkelse som forhandlingstaktik?<\/h2>\n\n\n\n
Hvad betyder alt det for den lille mand?<\/h2>\n\n\n\n