Krisepsykologer arbejder \u00e5benlyst med mennesker i krise. En psykologisk krisereaktion kan forst\u00e5s som en reaktion p\u00e5 en uventet h\u00e6ndelse som truer noget v\u00e6rdifuldt for et individ eller en gruppe af mennesker for eksempel en familie, et team eller en hel organisation.<\/p>\n\n\n\n
Krisereaktionen kan opst\u00e5 som f\u00f8lge at et tab. For eksempel tab af et job, et brud med en partner eller kritisk sygdom eller ulykker som har konsekvenser for fysisk eller psykisk helbred. En krisepsykolog kan arbejde med mennesker individuelt eller som mindre og st\u00f8rre grupper n\u00e5r det uventede er sket. <\/p>\n\n\n\n
Krisepsykologens opgave er, at st\u00f8tte mennesker i at h\u00e5ndtere tilpasning- og belastningsreaktioner for at indd\u00e6mme konsekvensen af h\u00e6ndelsen mest muligt i forhold til b\u00e5de i forhold til den enkelte person som har v\u00e6ret udsat for en h\u00e6ndelse. Men ogs\u00e5 en arbejdsplads som kan v\u00e6re afh\u00e6ngig af man sikrer at personalet er psykisk parat til enten at forlade arbejdspladsen og vende tilbage til familie, eller vurdere om personalet er klar til indg\u00e5 i arbejdet igen.<\/p>\n\n\n\n
Men belastningsreaktioner kommer ikke blot af isolerede voldsomme h\u00e6ndelser. De kan ogs\u00e5 opst\u00e5 efter l\u00e6ngere tids akkumuleret belastning omkring en vanskelig sag som pludseligt forv\u00e6rres med en spidsbelastning \u2013 den ber\u00f8mte dr\u00e5be som f\u00e5r b\u00e6geret til at flyde over. N\u00e5r b\u00e6geret flyder over, kan man ogs\u00e5 opleve akutte reaktionsm\u00f8nstre individuelt s\u00e5vel som p\u00e5 gruppe niveau. Her kan der ogs\u00e5 v\u00e6re behov for en umiddelbar krisesamtale som f\u00f8lger principperne fra defusing og debriefing i forhold til rammen, men er mere eksplorativ og handleafklarende. Psykologisk debriefing har historisk baggrund i beredskabspsykologi s\u00e6rligt inden for brand, redning, politi og milit\u00e6r hvor ansatte j\u00e6vnligt bliver eksponeret for voldsomme h\u00e6ndelser. If\u00f8lge Juliette Keyyem[ii]<\/a>, tidligere national sikkerhedsr\u00e5dgiver til pr\u00e6sidenten i USA, betegnes en h\u00e6ndelse som \u201det brag<\/em> (Boom)\u201d. Vi ved ikke hvorn\u00e5r braget kommer, hvor det rammer, eller hvad det skyldes. Men p\u00e5 et eller andet tidspunkt vil der komme et brag, som det er hensigtsm\u00e6ssigt at v\u00e6re forberedt p\u00e5 i forhold til kriseledelse. Fors\u00f8g p\u00e5 at undg\u00e5 at braget kommer i det hele taget foreg\u00e5r til venstre p\u00e5 braget. Det handler typisk om sikkerhedsprocedurer, v\u00e6rnemidler eller hegn. Efter ulykken handler det om at indd\u00e6mme konsekvensen ved hurtig indsats som begr\u00e6nser skader.<\/p>\n\n\n\n Historisk er psykologisk debriefing blevet udviklet til en organisatorisk kontekst hvor der er en krisestab og et ledelses- og administrationssystem for kritiske h\u00e6ndelser som udl\u00f8ser stress \u2013 p\u00e5 engelsk Critical Incident Stress Management for kortet CISM[iii]<\/strong><\/a> <\/strong>. Det er et supplement til det st\u00f8rre taktiske, operativt og strategiske kriseh\u00e5ndteringssystem som forebygger og h\u00e5ndterer h\u00e6ndelser. N\u00e5r en h\u00e6ndelse indtr\u00e6ffer, har et CISM-program den funktion, at det har forberedt medarbejdere og ledelse p\u00e5 til at h\u00e5ndtere reaktioner p\u00e5 kritiske h\u00e6ndelser p\u00e5 venstre side af braget. Det foreg\u00e5r typisk ved undervisning og \u00f8velser. Efter h\u00e5ndtering af ulykken (til h\u00f8jre side af braget) st\u00f8tter CISM med at identificere de som er blevet p\u00e5virket og at de f\u00e5r tilbudt mulighed for samtaler i forbindelse med demobilisering af indsatsen, aflastningssamtaler (defusing) kort efter h\u00e6ndelse og en st\u00f8rre debriefing i ugerne efter en voldsom h\u00e6ndelse.<\/p>\n\n\n\n Den psykologiske indsats kan inddeles i fem forskellige typer. #1 Umiddelbar st\u00f8tte p\u00e5 skadesstedet, #2 Demobilisering, #3 Kriseh\u00e5ndteringsbriefing, #4 Defusing og #5 Psykologisk Debriefing[iv]<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Denne inddeling f\u00f8lger en logisk kronologisk udvikling med mindst grad af indsats umiddelbart t\u00e6t p\u00e5 h\u00e6ndelsen og mest omfattende indsats n\u00e5r h\u00e6ndelsen er nogle uger p\u00e5 afstand.<\/p>\n\n\n\n Umiddelbart st\u00f8tte p\u00e5 h\u00e6ndelsesstedet handler alene om at identificere symptomer p\u00e5 ekstreme stress reaktion som kompromitterer sikkerhed og arbejdets udf\u00f8relse. Det kan handle om at isolere og st\u00f8tte personale og eventuelt evakuere fra skadesstedet.<\/p>\n\n\n\n Demobilisering foreg\u00e5r typisk efter et holdt af afsluttet en vagt eller turnus f\u00f8rste gange p\u00e5 en ekstremt kr\u00e6vende h\u00e6ndelse. Her overg\u00e5r personalet fra tjeneste til at have fri og informeres om opm\u00e6rksomhed p\u00e5 reaktioner og muligheder for st\u00f8tte. <\/p>\n\n\n\n Kriseh\u00e5ndteringsbriefing som instrument bruges til at informere store forsamlinger via information om h\u00e6ndelsen og status p\u00e5 h\u00e5ndtering og information om typiske reaktionsm\u00f8nstre og cooping strategier.<\/p>\n\n\n\n Defusing bruges umiddelbart kort i timerne efter en h\u00e6ndelse for mindre grupper typisk 6 personer men op til xx. Det er et struktureret m\u00f8de med en fast dagsorden der kan forkortes IFTRIA Information<\/em>, Fakta<\/em>, Tanker<\/em>, Reaktioner<\/em>, psyko-Information<\/em> og Afslutning<\/em>. M\u00f8det varer typisk en halv til en hel time og har til hensigt at givet et f\u00e6lles billede af h\u00e6ndelsen, og identificere og visitere (triage) de som har behov for umiddelbar st\u00f8tte her og nu.<\/p>\n\n\n\n Den psykologiske debriefing f\u00f8lger samme struktur men kan have op til 20 deltagere og gennemf\u00f8res cirka 1-2 uger efter en h\u00e6ndelse hvor deltagerne er ude over de umiddelbare akutte stressreaktioner og haft tid til at reagere p\u00e5 h\u00e6ndelsen. Form\u00e5let er igen en normalisering af reaktioner og f\u00e5 et helst\u00f8bt billede af h\u00e6ndelsen ved at flere perspektiver samles i h\u00e6ndelsesforl\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n Systemisk interview teknik som interventionsmetode er beskrevet af den norske forfatter Karl Tomm (1987). Han blev opm\u00e6rksom p\u00e5, at interviewsituationen i sig blev en intervention, i kraft af de sp\u00f8rgsm\u00e5l som bliver stillet, \u00e6ndrer deltagernes oplevelse af sig selv og hinanden.<\/p>\n\n\n\n Udgangspunktet var at se familier som et system af relationer og narrativer som definerer roller og forventninger. Her kan konsulenten med fordel tage udgangspunkt i systemets egen forst\u00e5else og via bevidste sp\u00f8rgsm\u00e5l \u00e6ndre narrativer og mulige roller for medlemmer.<\/p>\n\n\n\n Her kan der skelnes mellem line\u00e6re og cirkul\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l. Line\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l er mere lukkede som fors\u00f8ger at beskrive strukturer og forl\u00f8b, mens cirkul\u00e6re er \u00e5bne og s\u00f8ger at forst\u00e5 sammenh\u00e6nge og processer, og muligheder. Hornstrup et al. (2003) har videreudviklet metoden i en mere pr\u00e6cis ramme til brug i organisationer, s\u00e6rligt i forhold til coaching. Interviewteknikken er b\u00e5de en v\u00e6rkt\u00f8jskasse af forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5lstyper der har forskellig hensigt og funktion, men samlet er de ogs\u00e5 en faseopdelt interviewmanual der skaber fremdrift i en samtale hen imod en afslutning hvor deltagere st\u00f8ttes i selv at finde frem til en l\u00f8sning p\u00e5 baggrund af deres kendskab til rammerne og ressourcerne i den livsverden de lever i.<\/p>\n\n\n\n Som interviewmanual har den systemiske interviewmodel mange fordele og paralleller med defusingen og den psykologiske debriefing. I det efterf\u00f8lgende tages der udgangspunkt i defusing situationen men principperne vil v\u00e6re det samme for debriefingen.<\/p>\n\n\n\n Psykologen vil ofte st\u00e5 over for en gruppe han eller hun ikke har m\u00f8dt f\u00f8r og derfor ikke har nogen s\u00e6rlig viden om. Samtidig vil det v\u00e6re en gruppe som ofte er akut p\u00e5virket i timerne efter en h\u00e6ndelse eller i gang med at reagere p\u00e5 en voldsom h\u00e6ndelse i ugerne efter. Her kan den bevidste naivitet fra den systemiske interviewteknik v\u00e6re hj\u00e6lpsom for at g\u00f8re en dyd ud af ikke at v\u00e6re forudindtaget for hvad deltagerne har oplevet. Det g\u00e6lder s\u00e6rligt i den indledende informationsfase hvor metakonteksten for defusingen eller debriefingen skal pr\u00e6senteres for deltagerne og forventningsafstemmes hvad der er form\u00e5l med defusingen s\u00e5dan, at der til dels tages direkte udgangspunkt i gruppens umiddelbare behov.<\/p>\n\n\n\n I b\u00e5de fakta, tanker og reaktionsfasen af defusing interviewet, er det min erfaring at trods man starter i logisk kronologis r\u00e6kkef\u00f8lge med f\u00f8rste person ved ulykken og de n\u00e6rmeste er det mest naturlige at afd\u00e6kningen foreg\u00e5r som en iterativ og cirkul\u00e6r proces hvor der l\u00f8bende s\u00e6ttes ord p\u00e5 fakta, tanker og reaktioner. Her kan de cirkul\u00e6re \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l hj\u00e6lpe deltageren til at huske flere og flere deltager og se sammenh\u00e6nge i hvad opleves som en kaotisk situation under akut stress.<\/p>\n\n\n\n Defuseren kan ofte hj\u00e6lpe med overblik ved at etablere en visuel tidslinje med h\u00e6ndelsens elementer og samtidig opfange reaktioner og symptomer som der vendes tilbage senere i forbindelsen med afd\u00e6kningen af tanker og reaktioner eller i den afsluttende informations- og psykoedukationsfase.<\/p>\n\n\n\n Min erfaring er det s\u00e6rligt g\u00e6lder ved st\u00e6rke taktile, auditive, visuelle eller sansem\u00e6ssige indtryk som der vil kunne forventes flashback reaktioner p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Nogle gange kan symptomer fra andre forhold i livet eller p\u00e5 arbejdspladsen komme til udtryk i defusingen som overdeterminerede reaktioner. Det g\u00e6lder typisk ved oplevelser af organisatorisk svigt og oplevelse af at f\u00f8le sig truet. I begge tilf\u00e6lde er udtrykket som oftest vrede og frustration som kan komme til at blokere for en mere objektiv beskrivelse af situationen.<\/p>\n\n\n\n Min erfaring er det kan v\u00e6re hj\u00e6lpsomt at s\u00e5danne f\u00f8lelser f\u00e5r lov til at blive ventileret, hvorefter der kommer plads til at reflektere over, at situationen nu er overst\u00e5et og trygheden genetableret. Her kan de cirkul\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l v\u00e6re hj\u00e6lpsomme til at afd\u00e6kke og m\u00f8de reaktioner \u00e5bent og rummende.<\/p>\n\n\n\n I den afsluttende del af defusingen (afslutning<\/em>) kan de handlingsafklarende sp\u00f8rgsm\u00e5l og de evaluerende sp\u00f8rgsm\u00e5l v\u00e6re hj\u00e6lpsomme til at give mulighed for at opleve kontrol og indflydelse p\u00e5 situationen efter h\u00e6ndelsen, samt refleksioner omkring hvordan defusingen har hjulpet til at strukturere oplevelsen og f\u00e5 forst\u00e5else af reaktioner og coping strategier.<\/p>\n\n\n\n Det er dog vigtigt at understrege, at den eksplorerende karakter af den systemiske metode ikke m\u00e5 opleves som frav\u00e6r af struktur i interviewsituationen, da deltagerne i h\u00f8j grad har brug for en oplevelse af at en professionel leverer struktur og holder rummet trygt da hovedparten vil opleve af blive affektivt ber\u00f8rt af at genfort\u00e6lle h\u00e6ndelsen og m\u00e5ske f\u00e5 nye perspektiver de ikke kendte. Derfor m\u00e5 defuseren konstant v\u00e6re klar til at opsummere, konkretisere og evaluere l\u00f8bende.<\/p>\n\n\n\n Ovenst\u00e5ende forl\u00f8ber ofte intuitivt n\u00e5r der har v\u00e6ret en udl\u00f8sende klart defineret h\u00e6ndelse. Men det kan v\u00e6re vanskeligere at bruge IFTRIA modellen direkte n\u00e5r der er tale om krisereaktioner som stammer fra l\u00e6ngere tids belastning i en vanskelig sag hvor en mindre begivenhed pludselig udl\u00f8ser gruppens krisereaktioner, dr\u00e5ben der f\u00e5r b\u00e6geret til at flyde over.<\/p>\n\n\n\n Her er det min erfaring at K-CRHE-modellen fungerer godt som en ramme for et mere \u00e5bent eksplorerende interview som f\u00e5r karakter af en defusing eller debriefing, fordi gruppen sammen psykologen bev\u00e6ger sig igennem en afd\u00e6kning af perioden forud den udl\u00f8sende begivenhed via afklaringen af konteksten og m\u00e5l med samtalen, en cirkul\u00e6r afd\u00e6kning og reflekterende sp\u00f8rgsm\u00e5l til at afs\u00f8ge alternative m\u00e5der at forst\u00e5 situationen p\u00e5 og hvilke handlemuligheder det eventuelt vil \u00e5bne for.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan en samtale kan ogs\u00e5 have karakter af supervision for andre faggrupper<\/em> om professionel h\u00e5ndtering af en vanskelig sag inden for det sociale, sundhedsfaglige og p\u00e6dagogiske omr\u00e5de. En s\u00e5dan samtale har potentiale til mere end umiddelbar aflastning p\u00e5 stress- og krisereaktioner og triagering af ber\u00f8rte medarbejdere. Det bliver ogs\u00e5 en mulighed for at styrke deltagernes oplevelse af faglig kompetence, mestringsoplevelser samt udvikling af handlemuligheder. Det flytter defusingen fra at v\u00e6re symptomorienteret til at rumme perspektiver i kriseh\u00e5ndtering og ledelse. <\/p>\n\n\n\n P\u00e5 baggrunden af ovenst\u00e5ende diskussion og analyse kan der argumenteres for at den klassiske metode inden for defusing og debriefing ikke blot skal ses som en fast metode men en ramme der som har mulighed for mere end blot symptom reduktion og information. I den klassiske CISM model leverer defusing og debriefing struktur der hj\u00e6lper med at genetablere ro og tryghed. Men de enkelte elementer metoden hvor fakta, tanker, reaktioner og symptomer udredes kr\u00e6ver i praksis at psykologen kan arbejde iterativt og l\u00f8bende dokumentere flere og flere detaljer.<\/p>\n\n\n\n Den systemiske metode er i udgangspunktet netop iterativt, men rummer ogs\u00e5 muligheder for at deltagerne g\u00f8r sig nye erkendelser ikke bare via hinandens oplevelser, men ogs\u00e5 deres egen m\u00e5de at opleve p\u00e5 og hvad der eksisterer af handlemuligheder til at h\u00e5ndtere de umiddelbare udfordringer i krisen.<\/p>\n\n\n\n Opgaven for psykologen bliver ikke at skelne mellem enten struktur og opdagelse, men at kunne holde balancen igennem interviewet mellem begge dele.<\/p>\n\n\n\n I det sp\u00e6ndingsfelt har en defusing potentiale til at blive til mere end blot en opsamling p\u00e5 h\u00e6ndelse og medarbejdere. Det kan ogs\u00e5 blive til ogs\u00e5 et fagligt og personligt udviklingsrum hvor deltagerne l\u00e6rer om egne og hinandens faglige s\u00e5vel som personlige ressourcer. Det kan give mulighed for knytte st\u00e6rke kollegiale b\u00e5nd og \u00f8ge den psykologiske tryghed mellem hinanden.<\/p>\n\n\n\n [i]<\/a> Hornstrup, Tomm, & Johansen (2008): \u201cInterventive Interviewing Revisited and Expanded\u201d<\/em>. https:\/\/www.academia.edu\/4619355\/Interventive_Interviewing_Revisited_and_Expanded<\/p>\n\n\n\n [ii]<\/a> Keyyem J. (2022) I: \u201dThe Devil Never Sleeps \u2013 Learning to live in an age of disaster<\/em>\u201d. Public Affairs New York<\/p>\n\n\n\n [iii]<\/a> Everly, JR. & Mitchell, J. T. (1999): \u201cCritical Incident Stress Management. A new era and standard of care in crisis intervention\u201d. Chevron Publishing Corrporation.<\/p>\n\n\n\n [iv]<\/a> Everly, JR. & Mitchell, J. T. (1993): \u201cCritical Incident Stress Debriefing: An operations manual for CISD, Defusing and other Group Crisis Intervention Services\u201d 3rd<\/sup> ed. 2001 Chevron Publishing Corporation<\/p>\n\n\n\n
Her er det min erfaring og tese at s\u00e6rligt principperne fra Karl Tomms[i]<\/a> systemiske interviewteknik har nogle klare fordele for krisepsykologen og gruppen, for en hurtig lokal tilpasning af debriefingens karakter.<\/p>\n\n\n\nPsykologisk debriefing og defusing \u2013 teori og metode<\/h1>\n\n\n\n
Systemisk interviewteknik i praksis<\/h1>\n\n\n\n
Andersen (2004)[v]<\/a> har samlet dette i manualform ved 5 faser i et interview. De kan samles i akronymet K-CRHE [~K-KR\u00c6]. Det st\u00e5r for<\/p>\n\n\n\n\n
Paralleller mellem Psykologisk Debriefing og Systemisk Interviewteknik<\/h1>\n\n\n\n
Konklusion:<\/h2>\n\n\n\n
\n\n\n\n