S\u00e5dan starter jeg ofte en krisepsykologisk indsats, n\u00e5r der er sket noget voldsomt eller traumatisk p\u00e5 en arbejdsplads.<\/p>\n\n\n\n
Jeg \u00e5bner med den s\u00e6tning, fordi jeg er inspireret af Juliette Kayyems bog om kriseledelse \u201dThe Devil Never Sleeps<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n Pointen er, at det handler om at f\u00e5 skabt accept hurtigt af, at verden nu er forandret og vi m\u00e5 hj\u00e6lpe hinanden med at begr\u00e6nse skaden, nu hvor en h\u00e6ndelse ikke l\u00e6ngere kan afv\u00e6rges eller udskydes.<\/p>\n\n\n\n Men vi skal finde ud af hvordan vi lever med det.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r kollegaer d\u00f8r p\u00e5 arbejdspladsen<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg har overvejende v\u00e6ret ude til d\u00f8dsfald p\u00e5 arbejdspladsen her i de f\u00f8rste m\u00e5neder af 2026.<\/p>\n\n\n\n Men ikke p\u00e5 grund af arbejdsulykker, men p\u00e5 grund af pludseligt hjertesvigt hos ellers sunde og raske ansatte.<\/p>\n\n\n\n Det bliver meget hurtigt en voldsom oplevelse for alle involverede n\u00e5r der opst\u00e5r et behov for akut hjertemassage og kunstigt \u00e5ndedr\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n Trods medarbejdere har v\u00e6ret p\u00e5 f\u00f8rstehj\u00e6lpskurser, kan det ofte v\u00e6re sv\u00e6rt at huske alt n\u00e5r stressen stiger og uret tikker, n\u00e5r \u00e9n kollega pludselig falder om.<\/p>\n\n\n\n Ofte kan arbejdet med genoplivningen v\u00e6re kompliceret af, at der er publikum som hurtigt skal afsk\u00e6rmes for, s\u00e6rligt hvis det er p\u00e5 en arbejdsplads med fx b\u00f8rn eller s\u00e5rbare voksne.<\/p>\n\n\n\n Her stopper omsorgsopgaven heller ikke og middagsmaden m\u00e5 fx serveres med en facade af ro, trods indre psykisk uro omkring den kollega som pludseligt er kommet i livsfare.<\/p>\n\n\n\n Akut opf\u00f8lgning p\u00e5 et d\u00f8dsfald<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00e5r en kollega d\u00f8r p\u00e5 arbejdspladsen, reagerer alle naturligvis med chok og sorg. Hvis der har v\u00e6ret tale om livreddende f\u00f8rstehj\u00e6lp vil mange ogs\u00e5 v\u00e6re udmattede efter en akut uforberedt situation.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ogs\u00e5, at der bliver behov for at kriselede, for at holde sammen p\u00e5 arbejdspladsen, p\u00e5 medarbejderne og sikre at arbejdspladsen kan blive ved med fungere.<\/p>\n\n\n\n Jeg er blevet opm\u00e6rksom p\u00e5 at min rolle ofte bliver at st\u00f8tte med umiddelbar kriseledelse, s\u00e5vel som at foretage den psykologiske defusing eller debriefing af medarbejderne.<\/p>\n\n\n\n Som oftest vil de n\u00e6rmeste ledere til en h\u00e6ndelse ikke v\u00e6re erfarne kriseledere, og selv v\u00e6re p\u00e5virket af h\u00e6ndelsen.<\/p>\n\n\n\n De har ofte brug for at fornemme der er en fagperson til stede som de kan l\u00e6ne sig op ad for r\u00e5d og vejledning om h\u00e5ndtering af den aktuelle situation.<\/p>\n\n\n\n De typiske sp\u00f8rgsm\u00e5l er \u201dhvad g\u00f8r vi i dag, i morgen og ugerne der kommer? Hvad kan vi forvente af reaktioner hos medarbejderne?<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Sikkerhedskultur handler om kommunikation<\/strong><\/p>\n\n\n\n Nogle gange kan man f\u00f8lge op en m\u00e5neds tid efter en h\u00e6ndelse i et s\u00e5kaldt \u201dAfter Action Review<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n Det kan v\u00e6re en god lejlighed til at unders\u00f8ge hvad der gik godt, og hvad der eventuelt skal justeres og tr\u00e6nes for at modvirke eller kunne udskyde h\u00e6ndelser i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n Det kan ofte handle om at f\u00e5 dr\u00f8ftet kulturen for sikkerhed og beredskab.<\/p>\n\n\n\n Sikkerhedskulturen kommer til udtryk i synlige artefakter p\u00e5 fx n\u00f8dudgange, placering af brandslukkere, og piktogrammer og tekst der kommunikeres til medarbejderne j\u00e6vnligt.<\/p>\n\n\n\n Den kan ogs\u00e5 komme til udtryk i ledelsens- og medarbejdernes v\u00e6rdier for at tale om sikkerhed, og at der bliver reageret skarpt p\u00e5 at tilsides\u00e6tte eller negligere sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n Og p\u00e5 et dybere niveau kommer det til udtryk i helt grundl\u00e6ggende antagelser om at vi passer p\u00e5 hinanden som et f\u00e6lles ansvar p\u00e5 arbejdspladsen.<\/p>\n\n\n\n Det er min holdning, at der her langt hen ad vejen er tale om et psykologisk beredskab, hvor ledelsen er opm\u00e6rksom p\u00e5 at normer og regler omkring sikkerhed ikke skrider.<\/p>\n\n\n\n Et godt sted at starte, er at bruge brand\u00f8velser og f\u00f8rstehj\u00e6lpskurser til at mobilisere opm\u00e6rksomhed p\u00e5 beredskab.<\/p>\n\n\n\n Som fx:<\/p>\n\n\n\n Det vil hurtigt give et billede af hvor hurtigt der kan handles \u2013 fx i tilf\u00e6lde af hjertestop.<\/p>\n\n\n\n Det kan g\u00f8re en afg\u00f8rende forskel i forhold til hvad der er g\u00e5et forud for at \u201dnu sidder vi her\u201d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00e5dan starter jeg ofte en krisepsykologisk indsats, n\u00e5r der er sket noget voldsomt eller traumatisk p\u00e5 en arbejdsplads. Jeg \u00e5bner med den s\u00e6tning, fordi jeg er inspireret af Juliette Kayyems bog om kriseledelse \u201dThe Devil Never Sleeps\u201d. Pointen er, at det handler om at f\u00e5 skabt accept hurtigt af, at verden nu er forandret og … <\/p>\n\n