{"id":76,"date":"2025-07-30T11:25:31","date_gmt":"2025-07-30T11:25:31","guid":{"rendered":"https:\/\/rbandersen.dk\/?p=76"},"modified":"2025-08-15T13:03:46","modified_gmt":"2025-08-15T13:03:46","slug":"dobbelt-karriere-en-moderne-overlevelsesstrategi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/rbandersen.dk\/?p=76","title":{"rendered":"Dobbelt karriere \u2013 en moderne overlevelsesstrategi?"},"content":{"rendered":"\n

Lige nu i August 2025 er folkepensionsalderen 67 \u00e5r. Men i de kommende \u00e5r vil folkepensionsalderen gradvist stige til 71 \u00e5r. Da jeg startede p\u00e5 universitetsstudiet i 1999, blev pensionsalderen sat ned til 65 \u00e5r. Der l\u00e5 pensionsalderen i cirka 20 \u00e5r frem til 2019 hvor tilbagetr\u00e6kningsaftalen <\/em>fra 2011 bliver effektueret og gradvis igen h\u00e6ver pensionsalderen til 67 \u00e5r i 2022. Den tendens vil forts\u00e6tte de n\u00e6ste 50 \u00e5r hvor det estimeres at pensionsalderen i 2070 vil blive 74 \u00e5r<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Konsekvensen er, at arbejdslivet forl\u00e6nges med 7 \u00e5r. Vel at m\u00e6rke i den del af livet hvor entropien s\u00e6tter ind p\u00e5 hjerne og krop. Det rejser et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvordan det arbejdende menneske kan mestre et arbejdsliv til b\u00e5de at kunne holde til arbejdslivets belastninger frem til at blive 74 \u00e5r gammel og samtidig have en \u201dgulerod\u201d at se frem til i form af pensionsopsparing og et helbred til at kunne trives ogs\u00e5 i alderdommen. Fysisk, psykisk og socialt.<\/p>\n\n\n\n

Mit bud er, at mennesker i fremtiden vil dyrke flere karrierespor med forskellige fagligheder.<\/p>\n\n\n\n

Menneskelige ressourcer over tid i et karriereforl\u00f8b<\/h2>\n\n\n\n

Hvad er menneskelige ressourcer?<\/h3>\n\n\n\n

Jeg har arbejdet p\u00e5 begge sider af menneskers arbejdsliv. Som organisationspsykolog har jeg arbejdet med \u201dHuman Resource” alts\u00e5 \u201dMenneskelige Ressourcer\u201d. Her har jeg v\u00e6ret specielt opm\u00e6rksom p\u00e5 de f\u00e6rdigheder og egenskaber mennesker har til at kunne l\u00f8se en given funktion og de arbejdsopgaver der f\u00f8lger med. Et job stiller en r\u00e6kke krav til opgavel\u00f8sningen og et menneske vil modsat have en r\u00e6kke ressourcer til at kunne h\u00e5ndtere de krav.<\/p>\n\n\n\n

Nogle krav vil v\u00e6re fysiske, fx muskul\u00e6r styrke, syn, h\u00f8jde og udholdenhed som kan v\u00e6re s\u00e6rligt relevante i et beredskabsarbejde. Andre krav kan v\u00e6re psykologiske. Det kan v\u00e6re kognitive ressourcer som probleml\u00f8sning, viden, hukommelse, analytisk evne, sprogkundskaber, opm\u00e6rksomhed og reaktion eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssige ressourcer som fx evnen til at v\u00e6re professionel empatisk i et sundhedsfagligt arbejde.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man arbejder med Human Resource er man alts\u00e5 ikke bare interesseret den tid et menneske stiller til r\u00e5dighed for arbejdspladsen. Men vil udnytte, udvikle og stimulere alle de menneskelige ressourcer et menneske har, for at kunne matche jobbets krav bedst muligt. Man vil have den udadvendte personlighed ud blandt kunderne, og den mere indadvendte person til at holde styr p\u00e5 lageret.<\/p>\n\n\n\n

Hvis etikken f\u00f8lger med, s\u00e5 v\u00e6rner arbejdspladsen ogs\u00e5 om de menneskelige ressourcer, s\u00e5 den ansatte ikke udvikler stress hvor krav overstiger ressourcer og kontrol.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg har ogs\u00e5 arbejdet som klinisk psykolog p\u00e5 en af de mange sundhedsordninger der tilbyder psykologhj\u00e6lp. Her har jeg r\u00e5dgivet mennesker til at komme oven p\u00e5 igen, n\u00e5r de er blevet ramt af belastningsreaktioner i arbejdet som f\u00f8lge af ulykker, omstillinger eller jobutryghed.<\/p>\n\n\n\n

Nogle gange har jeg kunne hj\u00e6lpe med at r\u00e5dgive om at komme tilbage i samme arbejde, alts\u00e5 op p\u00e5 hesten igen. Andre gange har jeg taget fagligt mod til mig og turde st\u00e5 p\u00e5 m\u00e5l for at sige: \u201dJeg tror du skal overveje at finde noget andet\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Udfordringen for den enkelte bliver ofte deres egen selvfort\u00e6lling om hvad de kan og skal i livet, med den uddannelse de nu har valgt. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at se op over det hegn som en arbejdsidentitet giver for selvforst\u00e5elsen.  <\/p>\n\n\n\n

Betjente der bijobber<\/h2>\n\n\n\n

Mit f\u00f8rste m\u00f8de med kombinerede karrierer var fra mit arbejde i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Her arbejdede jeg i perioden 2007 til 2012 som Human Resource konsulent og organisationspsykolog med ansvar for det krisepsykologiske beredskab. <\/p>\n\n\n\n

Allerede dengang var bemandingen i Kriminalforsorgen en strategisk udfordring b\u00e5de i forhold til at kunne tiltr\u00e6kke og fastholde personale i konkurrencen med de \u00f8vrige erhvervsliv om \u201dde menneskelige ressourcer<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u00c9n af de strategiske udfordringer var, at betjentene bijobbede. P\u00e5 den ene side var der nogle fordele ved, at mange var interesserede i at tage de lange vagter. De lange vagter gjorde det let at planl\u00e6gge tjeneste for arbejdspladsen, og modsat gav det mulighed for at nogle betjente kunne bo langt v\u00e6k og overnatte p\u00e5 tjenestestedet. N\u00e5r de s\u00e5 havde fri, kunne de bijobbe og f\u00e5 en lidt bedre \u00f8konomi end jobbet i staten umiddelbart gav mulighed for. Ulempen kunne v\u00e6re, at det var sv\u00e6rt at motivere betjente til overarbejde, da de allerede \u201doverarbejdede<\/em>\u201d i fritiden.<\/p>\n\n\n\n

Men set i bakspejlet i et sk\u00e6r af den stigende pensionsalder, opvejede fordelene nok ulemperne. Et job som f\u00e6ngselstjent er p\u00e5 den ene side et karrievalg med en ret h\u00f8j grad af jobsikkerhed, da der er mangel p\u00e5 f\u00e6ngselsbetjente. P\u00e5 den anden side, er det et job med betydelige risici for nedslidning b\u00e5de p\u00e5 grund af de fysiske, organisatoriske og psykiske belastninger. Fysisk p\u00e5 grund af risiko for b\u00e5de ulykker men ogs\u00e5 megen inaktivitet ved overv\u00e5gningsarbejde. Organisatorisk som f\u00f8lge af skifteholdsarbejde og psykisk som f\u00f8lge af de h\u00f8je f\u00f8lelsesm\u00e6ssige p\u00e5virkninger, der kommer fra arbejdet med socialt belastede og potentielt truende og voldelige indsatte.<\/p>\n\n\n\n

I det sk\u00e6r, har det nok v\u00e6ret hensigtsm\u00e6ssigt, at betjentene satsede p\u00e5 \u201dflere heste\u201d i forhold til arbejdslivet for at modvirke de belastninger som arbejdets krav giver p\u00e5 de menneskelige ressourcer.<\/p>\n\n\n\n

Karrierestrategien er at arbejde sammen med sin bedste kammerat?<\/h2>\n\n\n\n

\u201dJohn er min bedste kammerat. N\u00e5r vi m\u00f8der om morgenen, s\u00e5 f\u00e5r vi da lige et lille kram og siger godmorgen. Det er s\u00e5dan det skal v\u00e6re n\u00e5r man er venner<\/em><\/strong>\u201d<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

I februar 2025 m\u00f8dte jeg h\u00e5ndv\u00e6rkerne John og Ole. John bijobber som arbejdsmand for Ole p\u00e5 64, som er t\u00f8mrer. Opgaverne k\u00f8rer de igennem Johns logistik og supply chain firma.<\/p>\n\n\n\n

Ole fort\u00e6ller, han har en datter p\u00e5 10 \u00e5r. Han har t\u00e6nkt sig at arbejde, indtil hun flytter hjemmefra, for hendes kammerater skal ikke g\u00e5 og sige, at hendes far er pensionist. Det betyder, at Ole overvejer at arbejde til han er 80.<\/p>\n\n\n\n

John og Ole m\u00f8dte hinanden i deres voksne liv i en vandskiklub hvor de l\u00f8betr\u00e6nede sammen, og siden l\u00f8b maraton sammen og nu cykler sammen. For 10 \u00e5r siden m\u00f8dte de hver is\u00e6r tidligt ind hver tirsdag morgen for at v\u00e6re sikre p\u00e5 at have tid til at cykle sammen halvanden time inden frokost, hvorefter de gik tilbage til arbejdet igen. Begge har v\u00e6ret selvst\u00e6ndige hele deres voksne liv.<\/p>\n\n\n\n

I dag hj\u00e6lper de boligejere med praktiske problemer som fx akustiklofter eller overh\u00e6ng til et skur. De byder ind p\u00e5 st\u00f8rre opgaver i et boligomr\u00e5de og laver s\u00e5 projektet sammen over en periode p\u00e5 en eller flere uger.<\/p>\n\n\n\n

John fort\u00e6ller, at den model han arbejder efter, er resultat af en coaching samtale for flere \u00e5r siden, hvor han blev klar over, at han gerne vil bruge 2 dage om ugen p\u00e5 analytisk arbejde foran sk\u00e6rmen alene, 2 dage sammen med kunder, men mindst \u00e9n dag om ugen skulle v\u00e6re udenfor. Ellers gav det ikke mening. Det giver mulighed for at blande det stillesiddende arbejde med et fysisk arbejde og frisk luft og lys som mods\u00e6tning til logistikken p\u00e5 lageret. Det betyder dog ikke, at det er alt slags vejr John og Ole arbejder i. Tv\u00e6rtimod har de den fleksibilitet i deres liv, at de som udgangspunkt arbejder udenfor n\u00e5r vejret er godt, og indenfor med andre opgaver hvis vejret er for barsk.<\/p>\n\n\n\n

Ole fort\u00e6ller, \u201dman skal bare tage springet hvis man er k\u00f8rt fast. N\u00e5r man lukker en d\u00f8r, \u00e5bner der sig en anden. Det kr\u00e6ver mod at \u00e6ndre kurs<\/em>\u201d. Ole fort\u00e6ller videre \u201dMange er m\u00e5ske bange for at arbejde sammen med venner og bekendte og familie \u2013 det skal man ikke v\u00e6re. Der er en helt anden loyalitet. Selvf\u00f8lgelig kan man godt komme op og sk\u00e6ndes \u2013 men hvis man ikke kan t\u00e5le det, er man ikke venner<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5den John og Ole arbejder sammen p\u00e5, er et typisk eksempel p\u00e5 en arbejdsform med en lav grad af kompleksitet, og hvor kommunikation og koordinering kan klares i den daglige dialog. Indholdet og produktet af arbejdet kan f\u00f8lges fra indk\u00f8b af materialer til det f\u00e6rdige produkt. Det er n\u00e6sten at vende tilbage til tiden f\u00f8r industrialiseringen, hvor h\u00e5ndv\u00e6rket gik i arv i familien, og arbejdsopgaven kunne f\u00f8lges fra start til slut, inden at industrialiseringen br\u00f8d arbejdet ned i enkelt gentagne bev\u00e6gelser ved samleb\u00e5ndet og opl\u00f8ste arbejdets mening og sammenh\u00e6ng til produktet.<\/p>\n\n\n\n

Men John og Oles m\u00e5de at arbejde sammen p\u00e5 im\u00f8dekommer ogs\u00e5 et menneskeligt behov for at v\u00e6re sammen om arbejdet med mennesker vi holder af. Kollegaen er ikke bare en kollega, men \u201dden bedste kammerat<\/em>\u201d. Prisen er usikkerhed. Ole fort\u00e6ller, at han tidligt har l\u00e6rt at tage ansvar for sig selv, hans for\u00e6ldre var landm\u00e6nd. Man f\u00e5r fornemmelsen af, at Ole tidligt har l\u00e6rt at skabe sine betingelser og rammer i livet.<\/p>\n\n\n\n

Hovederhvervet blev bijob \u2013 og bijob den \u00f8konomiske tryghed<\/h2>\n\n\n\n

\u201dF\u00e5r du nogle opgaver? \u2013 Nej det har v\u00e6ret ret begr\u00e6nset, mine gamle erhvervskunder henvender sig heller ikke mere<\/em><\/strong>\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg overh\u00f8rte snakken ved morgenmaden mellem to freelance inden for Film og TV-branchen, ved Delegeret M\u00f8det i Journalistforbundet.<\/p>\n\n\n\n

En efterh\u00e5nden broget skare af mennesker som arbejder med journalistik og kommunikation. Alts\u00e5 b\u00e5de journalister, film og TV-medarbejdere, kommunikationsmedarbejdere, kommunikat\u00f8rer, bloggere og influencere. \u201dJeg arbejder som buschauff\u00f8r i K\u00f8benhavn\u201d, sagde en anden. \u201dJeg kan ikke leve af at v\u00e6re journalist l\u00e6ngere, det er ikke til at f\u00e5 et job<\/em>\u201d. Billedet stemmer godt overens med overskrifterne i journalisten som dagligt tikker ind i mailboksen \u201dDR opsiger, Nordjyske Opsiger, TV opsiger, Alle andre brancher fik l\u00f8nstigninger undtagen journalisterne<\/em>\u201d kan det opsummeres. Det er p\u00e5 trods af, at der m\u00e5nedligt optrevles skandalesager, og at vi alle forbruger mere sk\u00e6rmtid og underholdning end nogen sinde.<\/p>\n\n\n\n

Fotografen jeg sidder til bords med, har valgt at uddanne sig til elektriker som hovederhverv og journalisten arbejder som buschauff\u00f8r. En klipper har uddannet sig inden for naturpleje og tr\u00e6besk\u00e6ring. F\u00e6lles for dem er, at der ikke er den samme eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 kvalitet i arbejdet, prisen presses ned og med det tiden, som kan anvendes p\u00e5 at levere et meningsfuldt produkt.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske det igen er en effekt af, at industrialiseringens samleb\u00e5nd og \u00f8nske om at ting skal produceres hurtigere og mere effektivt gerne ved brug af generativ AI, s\u00e5 tidskr\u00e6vende opgaver kan elimineres og erstattes med nuller og ettaller.<\/p>\n\n\n\n

I min optik bliver journalisternes og film og TV folkenes bijobsstrategi ikke kun en overlevelseskamp. Det er ogs\u00e5 en fandenivoldsk reaktion p\u00e5 at st\u00e5 p\u00e5 sin ret til enten at lave et stykke arbejde, som er meningsfyldt, og tro p\u00e5 at kvalitet er tid og pengene v\u00e6rd, p\u00e5 trods af, at der hurtigt kan produceres tekst og billede, som udfylder pladsen imellem annoncespalterne \u2013 eller sige nej tak og lave noget andet.<\/p>\n\n\n\n

Det skal give mening at arbejde til man er 74<\/h2>\n\n\n\n

Som organisationspsykolog kender jeg effekten af, hvis mennesker ikke oplever, der er mening i deres arbejde. N\u00e5r mennesker ikke oplever et umiddelbart personligt incitament eller et altruistisk incitament for deres arbejde, vil det mistrives. Resultatet er typisk stress, angst og depression og nogenlunde i den r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n

Mennesker er meningss\u00f8gende v\u00e6sener med lige s\u00e5 mange behov, som de har ressourcer til at im\u00f8dekomme et arbejdes krav. Organisationer har modsat deres egne dynamikker og tilpasser sig \u00e6ndringer i samfundet, \u00f8konomisk, juridisk og politisk.<\/p>\n\n\n\n

Aktuelt ses en tendens, hvor en yngre generation af ansatte har forholdsvis korte ans\u00e6ttelser p\u00e5 m\u00e5ske 2-3 \u00e5r og ikke oplever sig specielt loyale over for en arbejdsgiver. Men m\u00e5ske fremtiden ogs\u00e5 er, at der skal planl\u00e6gges i flere karrierelivsperioder for at mennesker kan v\u00e6re langtidsholdbare igennem hele arbejdslivet, n\u00e5r \u00e6ndringer i samfundet overhaler den implicitte psykologiske kontrakt, en ansat har med sig selv og sit arbejdet i forhold til, hvad der giver mening i livet.<\/p>\n\n\n\n

Det vil v\u00e6re et brud med vores uddannelsesmodel som gratis stiller uddannelse til r\u00e5dighed for borgerne mod at den betales tilbage ad \u00e5re via skatten. Flere uddannelser igennem et liv, vil potentielt ogs\u00e5 v\u00e6re en arbejdspause, som tager luften ud af b\u00e5de pensionsindbetalinger og skattebetalingerne.<\/p>\n\n\n\n

I den optik har strategien om h\u00f8jere pensionsalder muligvis en r\u00e6kke sociologiske og \u00f8konomiske eksternaliteter som kan ende med at sp\u00e6nde ben for, om projektet lykkes.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lige nu i August 2025 er folkepensionsalderen 67 \u00e5r. Men i de kommende \u00e5r vil folkepensionsalderen gradvist stige til 71 \u00e5r. Da jeg startede p\u00e5 universitetsstudiet i 1999, blev pensionsalderen sat ned til 65 \u00e5r. Der l\u00e5 pensionsalderen i cirka 20 \u00e5r frem til 2019 hvor tilbagetr\u00e6kningsaftalen fra 2011 bliver effektueret og gradvis igen h\u00e6ver … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Dobbelt karriere \u2013 en moderne overlevelsesstrategi?”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-76","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/76","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=76"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/76\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":81,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/76\/revisions\/81"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=76"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=76"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/rbandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=76"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}